Radikal ændring i Formel 1-sprintløb

Foto: Bryn Lennon - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

Tirsdag blev der truffet en stor beslutning, som vil have indflydelse på formatet for sprintweekender i Formel 1.

I weekenden skal Formel 1-feltet tilbage på banen efter omtrent en måneds pause – og når de vender tilbage, bliver det til en radikal ændring for formatet for sprintweekender.

Allerede fra denne weekend, hvor Kevin Magnussen og resten af feltet skal køre i Aserbajdsjan, bliver der nemlig lavet om på formatet for weekenden.

Tirsdag blev det af en enig F1-kommission besluttet, at man vil droppe den tidlige træning om lørdagen, som vil blive afløst af en ekstra tidtagning.

Derudover bliver lørdagens sprintløb også lavet om, da det vil være et ‘almindeligt’ løb, hvor der tildeles otte point til vinderen. Derfor vil det ikke længere være en sprint-kvalifikation, som det har været hidtil.

Sprintløb blev en del af Formel 1 tilbage i 2021, og siden da har det ført til problemer med den tidlige træning om lørdagen, da den egentlig var helt overflødig.

Årsagen til, at den tidlig træning var blevet overflødig er, at bilerne er underlagt de såkaldte parc fermé-regler, der træder i kraft efter fredagens tidtagning, hvilket betyder, at holdene ikke må ændre på bilerne.

Samtidig droppes idéen med sprint-kvalifikationen også, da kørerne ikke turde at risikere for meget.

Ganske vist var der en smule at vinde, men det stod ikke på mål med, hvad der var at tabe, da man kun vandt ganske lidt sammenlignet med de point, der kan vindes om søndagen.

Fremover kommer hele lørdagen til at være dedikeret til sprint, hvor der lægges ud med en ‘sprint shootout’, som den nye tidtagning er blevet navngivet. Derefter bliver selve løbet kørt.

De nye regler kommer også til at gælde for sæsonens øvrige sprintløb i hhv. Østrig, Belgien, Qatar, Texas og Brasilien.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024