Rafael Nadals tidligere udtalelser om at blive præsident for Real Madrid

Foto: Clive Brunskill/Getty Images

På det seneste har der svirret rygter om, at Florentino Perez overvejer at trække sig som præsident i Real Madrid.

Florentino Perez har i mange år været præsident i Real Madrid. På det seneste har der dog været rygter om, at han skulle overveje at trække sig fra denne post.

Dette er blevet benægtet af Real Madrid, der har udsendt en officiel pressemeddelelse omkring dette.

På trods af denne pressemeddelelse, er der stadig stor spekulation om, hvem der skal afløse ham. På et tidspunkt kommer der nemlig en dag, hvor han bliver nødt til at trække sig tilbage.

I denne forbindelse er der blevet nævnt en kandidat, som de færreste havde forventet at høre. Der er nemlig tale om ingen ringer end tennisspiller og Real Madrid-fan Rafael Nadal.

Det er faktisk ikke første gang, at dette har været på tale. Og han har endda tidligere udtalt sig om dette. Det gjorde han ifølge Express, da han blev interviewet af avisen El Mundo tilbage i 2017.

“Hvis du spørger mig, om jeg kunne tænke mig det, ville jeg selvfølgelig gerne. Hvorfor ikke? Men der er mere i det,” sagde den spanske tennisspiller dengang.

“Det tror jeg ikke, jeg bliver. Vi (Real Madrid, red.) er rigtig gode, som vi er. Vi har en fantastisk præsident lige nu, og jeg tror ikke, Real Madrid har brug for mig.”

“Men vi ved aldrig, hvad der kan ske i fremtiden. Det er ikke noget, jeg kan rejse i dag.”

Det har været på tale, at Nadal overvejer at trække sig fra professionel tennis næste år. Det skyldes, at han har været hårdt plaget af skader i denne sæson.

Spanieren ønsker at forlade tennis på sine egne vilkår. Derfor planlægger han at vende tilbage i slutningen af i år, inden han runder sin karriere af næste år.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024