Real Madrid får en hjælpende hånd til kommende El Clasico

Foto: Shutterstock

Senere på måneden skal der spilles El Clasico, og i denne forbindelse har Real Madrid fået positive nyheder.

Der er altid garanti for fodbold fra øverste hylde, når FC Barcelona og Real Madrid tørner sammen i El Clasico. Dette sker senere på måneden, hvor Madrid frygtede at være uden Nacho Fernandez.

Det skal de dog ikke længere frygte, da han har fået grønt lys til at spille kampe, efter Real Madrids appellerede hans røde kort. Dette er blevet bekræftet af det spanske fodboldforbund ifølge 90min.

Nacho fik et direkte rødt kort i de døende minutter af 3-0-sejren over Girona. Her fældede han kantspilleren Portu, og blev udvist med en karantæne på tre kampe som resultat.

Madrid appellerede ikke direkte det røde kort, men satte spørgsmålstegn ved straffens strenghed. De insisterede desuden på, at hændelsen ikke retfærdiggjorde en straf på tre kampe på sidelinjen. Og det er de spanske myndigheder enige i.

“Konkurrencekomitéen besluttede at reducere Nachos sanktion fra tre til to kampe for hans tackling på Gironas Portu på 8. kampdag i La Liga,” lyder det i en pressemeddelelse.

“Dette sker efter, at Real Madrid indgav en appel om, at Nacho ikke skulle straffes med tre kampe, da det skete i slutningen af kampen mod Girona. Og at det ikke resulterede i en ‘verificerbar’ skade til Portu.”

“Konkurrencekomitéen har besluttet at acceptere appellen, og Nacho vil være i stand til at spille i El Clasico. Han har allerede har afsonet en kamp mod Osasuna og vil afsone den anden i Sevilla.”

Til gengæld måtte Real Madrid klare sig uden Nacho i kampen mod Osasuna. Her sad Eder Militao og David Alaba også ude med skader, hvorfor Antonio Rudiger var eneste erfarne midterforsvarer i truppen.

Derfor var Carlo Ancelotti nødt til at bruge midtbanespilleren Aurelien Tchouameni i forsvaret i stedet.

Alaba blev sendt hjem fra landsholdslejren for at fokusere på sin genoptræning, og forventes at være klar til kampen mod Sevilla. Militao er fortsat ude sammen med målmand Thibaut Courtois, da de begge har ACL-skader.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024