Red Bull-ansatte har sendt et åbent brev til Christian Horner

Foto: Gongora/NurPhoto via Getty Images

En gruppe ansatte hos Red Bull har sendt et postkort til teamchef Christian Horner, der nyder sin sommerferie fra Formel 1.

I en video delt på Red Bulls YouTube-kanal, har tre medlemmer af deres personale det sjovt med at sejle rundt i en Red Bull-speedbåd i Monaco.

Ikke nok med det, så morede de sig også med at stå på wakeboard og drikke Red Bull. Denne video har de udnyttet til at sende en lille hilsen til deres chef, Christian Horner.

“Kære Christian. Vi har en dejlig sommer hernede i Monaco,” står der i en indledende tekst, der har til formål at drille Horner.

“Vejret er perfekt, og vi er ved at læne os tilbage og slappe af. En kold Red Bull smager endnu bedre ude på vandet. Daniel har taget wakeboardet frem, og det er min tur.”

Alle personer i videoen er iklædt en Red Bull-dragt og matchende hjelme. I videoen bliver der kvitteret med beskeden ‘Vi ses på Zandvoort’. Det skyldes naturligvis, at næste løb er Hollands Grand Prix, der køres fra 25.-27. august.

Red Bull har rigtig godt gang i denne sæson. De har formået at skrabe hele 503 point sammen til konstruktørmesterskabet. Deres nærmest forfølger er Mercedes, der kun har hentet 247 point.

Desuden er Max Verstappen også i en god position til at vinde sit tredje verdensmesterskab i træk. Han har 314 point, mens Sergio Perez på 2.-pladsen er 125 point efter ham.

På 3.-pladsen finder man Fernando Alonso, der har scoret 149 point. Derfor er Red Bull i en god position til at vinde begge mesterskaber samt sikre sig 2.-pladsen i det individuelle mesterskab.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024