Red Bull slår Mercedes’ hidtidige rekord i Las Vegas

Foto: Mark Thompson/Getty Images

Red Bull har haft en rigtig god sæson, og kan nu glæde sig over at have stjålet endnu en rekord fra Mercedes.

Red Bull havde faktisk en reel chance for at vinde alle løb i denne sæson. Denne chance gik dog spildt i Singapore, hvor det ikke blev til en sejr for holdet.

Derfor rettede de i stedet fokus efter at blive det hold, der har vundet flest løb i én sæson. Denne rekord har Mercedes tidligere været indehaver af. Tilbage i 2016 vandt de nemlig 16 ud af 21 løb.

Kun i Spanien og Malaysia formåede Mercedes ikke at vinde det år. I stedet var det faktisk Max Verstappen, der tog sig af en af sejrene. Den anden sejr gik til Daniel Ricciardo, der i dag kører for AlphaTauri.

Det har derfor været en rekord, der har virket tæt på umulig at slå, men alligevel er det lykkedes for Red Bull. De kan derfor bryste sig af, at RB 19 statistik set er den mest succesfulde F1-bil nogensinde.

Da Verstappen kørte først over målstregen i Las Vegas, sikrede han samtidig holdet deres 20. sejr i denne sæson.

Det betyder, at de har vundet 20 ud af 22 mulige løb i denne sæson. Det sidste løb bliver kørt i Abu Dhabi, hvor tallet potentielt kan blive øget til 21. I skrivende stund har Red Bull en sejrsprocent på intet mindre end 95,23%. Vinder de i Abu Dhabi, hæves den til 95,45%.

De har også sat ny rekord for flest antal point i en sæson. I skrivende stund har de 822 point, og kan potentielt slutte med 866 år. Den tidligere rekord blev sat i 2016 af Mercedes, hvor de hentede i alt 765 point.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024