Rory McIlroy vil anvende Tiger Woods’ Masters-‘strategi’

Foto: David Cannon/Getty Images

Rory McIlroy har afsløret, at han vil bruge samme strategi som Tiger Woods og Jack Nicklaus, da han håber at vinde sin første Masters i denne uge.

I løbet af det seneste år har Rory McIlroy igen etableret sig selv som en af de bedste golfspillere i verden, da han kæmper med Jon Rahm og Scottie Scheffler om 1. pladsen.

På trods af, at han viste et flot niveau i 2022, jagter den nordirske stjerne fortsat sin femte major-titel, efter at have misset både The Open Championship og The Masters.

Nu er McIlroy dog tilbage på Augusta National, hvor han håber på at kunne sikre sin første grønne jakke med hjælp fra to af spillets største navne.

Han har nemlig afsløret, at han vil tage den ‘disciplinerede’ tilgang til sig, som fungerede godt for både Woods og Nicklaus, som har vundet The Masters.

“Den ting, som Tiger gjorde rigtig godt på Augusta, er disciplin,” sagde McIlroy til BBC Sport.

“Banen kan virkelig få dig til at tage slag, du ikke behøver at tage, og ser du på de to mest succesrige spillere på Augusta, er det Tiger og Jack. De er de to mest disciplinerede spillere i vores spils historie.”

“Ikke at tage for meget risiko. Ikke at presse sig selv. Det er formlen på at klare sig godt ved Masters.

Hans forhold til golflegenden Woods er blomstret i de seneste år, hvor de endda er blevet forretningspartnere i deres nye virtuelle satsning TMRW Sports.

McIlroy afslørede også, at han i forbindelse med sin forberedelse til Masters, har været løbende i dialog med Woods.

“Jeg taler med ham hver dag. Det er det, der er fantastisk for mig,” sagde han.

“Jeg kan huske første gang, jeg mødte ham, og hvordan jeg havde det, og at få det forhold til ham, og at han virkelig interesserer sig for det, jeg laver og interesserer mig for mit spil, interesserer mig for min familie. Jeg er utrolig taknemmelig for hans venskab og hans vejledning, men også hans lederskab gennem alt, hvad der er sket i de sidste 18 måneder.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024