Rubens Barichello afslører hjerteskærende årsag til at han er bandlyst fra at se Michael Schumacher

Foto: Clive Mason/Getty Images

Det er ikke mange, der har fået lov til at se Michael Schumacher efter hans forfærdelige skiulykke for ti år siden.

Kun de absolut nærmeste har fået lov til at se Michael Schumacher efter hans skiulykke i december 2013.

Her pådrog han sig alvorlige hjerneskader, og han har derefter ikke vist sig offentligt.

Hans familie har gjort alt for at værne om hans privatliv. Derfor har de valgt, at det kun er de nærmeste, der kan få lov til at besøge ham i hjemmet i Schweiz.

En af dem, der ikke har fået lov til at besøge ham, er Rubens Barrichello. Han har ellers været holdkammerater med Schumacher i Formel 1 i en periode.

Nu har han selv udtalt sig om, hvordan det var at få at vide, at han ikke kunne se sin tidligere holdkammerat.

Ifølge The Sun har han udtalt sig om dette i podcasten ‘Flow Podcast’ i Brasilien.

“Med Schumacher ringede jeg en gang og sagde, at jeg ville besøge ham,” siger han.

“De fortalte mig, at jeg desværre ikke ville hjælpe, og at jeg måske var ked af det. Så jeg forstod, at på det tidspunkt var det ikke tid til at træde ind i hans liv.”

“Jeg har mødt hans familie tusindvis af gange, og jeg giver dem altid al min kærlighed.”

Barrichello og Schumacher havde et komplekst forhold, da de kørte for Ferrari fra 2000 til 2005.

Schumacher, der er syvdobbelt verdensmester, var holdets førende kører.

Barrichello var på daværende tidspunkt en talentfuld brasiliansk kører og kendt for at have en birolle hos Ferrari.

En person, der til gengæld har fået lov til at se Michael Schumacher, er den danske model Laila Hasanovic. Det skyldes at hun er blevet kærester med hans søn, Mick Schumacher.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024