Så meget tjente Novak Djokovic på at vinde ATP Finals 2023

Foto: Shi Tang/Getty Images

Det er ikke småpenge, Novak Djokovic har fået for at vinde ATP Finals i Torino.

Er man en dygtig tennisspiller, kan der være rigtig mange penge at tjene.

Det er Novak Djokovic et levende bevis på, da han kan forlade Torino som en mere velhavende mand.

Djokovic har nemlig for syvende gang i sin karriere vundet ATP Finals.

Det var dog tæt på ikke at blive en realitet, da han tabte til Jannik Sinner i gruppespillet.

Hvis danske Holger Rune havde formået at vinde sin kamp mod Sinner, ville den serbiske stjerne derfor have været ude.

Det ville Sinner med stor sandsynlighed have værdsat, da han endte med at tabe til den 36-årige stjerne i finalen.

Faktisk var der tale om en ganske overlegen sejr fra Djokovics side, da han vandt med cifrene 6-3, 6-3.

Et par gange var han i problemer, men som udgangspunkt var det ham, der var i kontrol over kampen i Torino.

Djokovic kan ikke kun bryste sig af at være den mand, der har vundet ATP Finals flest gange.

Han kan også glæde sig over, at han har taget i alt 3,62 millioner pund med i præmiepenge. Det svarer til mere end 30,8 millioner kroner.

Se højdepunkterne fra finalen her:

Det er dog værd at nævne, at det ikke er noget nyt for Djokovic at vinde gevinster i denne klasse.

Derfor må det også siges, at han har haft en meget indbringende karriere som tennisspiller.

På ATP’s officielle hjemmeside fremgår det, at han gennem sin karriere har vundet over 180 millioner dollars i præmiepenge.

Det svarer til over 1,2 milliarder kroner. Derfor er der næppe nogen fare for, at hans bankkonto er tom i nærmeste fremtid.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024