Se video: 14-årige Charlie Woods chokerer fans med imponerende slag

Foto: Andrew Redington/Getty Images

Tiger Woods’ 14-årige søn Charlie har bevist, at han snart er klar til at følge i sin fars fodspor som professionel golfspiller.

47-årige Tiger Woods deltog i sidste uge i turneringen PNC Championship sammen med sin søn, 14-årige Charlie. Det er en turnering, der hvert år bliver spillet i Orlando i Florida.

Det er fjerde gang, at far og søn spiller turneringen sammen, og i år blev det til en del 5.-plads. Sejren endte med at gå til den 66-årige Bernhard Langer og hans søn Jason.

Selvom det ikke blev til en sejr for Woods-familien, formåede Charlie alligevel at imponere tilskuerne. Han efterlod endda sin egen far, som har vundet 15 Major-titler, helt lamslået.

Det gjorde han på 13. hul, hvor han formåede at lave et helt imponerende slag. Den unge spiller gik efter greenen på par 4-hullet, hvilket han gjorde med succes. Med et drive på 321 yards formåede han endda at sende bolden over greenen.

Det flotte slag gjorde, at kommentatorerne var lamslåede, mens fans på sociale medier gik amok og ringede ind med ‘vagtskiftet’.

Ikke nok med det, så formåede han endnu engang at imponere på syvende hul på Ritz-Carlton Golf Club. Her lavede han et drive med en længde på 355 yards, og sendte bolden direkte på green.

I det øjeblik han havde haft kontakt med bolden, begyndte Charlie selvsikkert at gå mod fairwayen. Det er noget, som man også har set hans far gøre flere gange.

Det flotte spil har medført, at flere fans på de sociale medier har gjort det klart, at han kommer til at gå i sin fars fodspor.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at han har meget at leve op til. Tiger Woods kan nemlig bryste sig af at være en af de mest succesfulde golfspillere i historien.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024