gettyimages 75260323

Serena Williams' far: 'Jeg burde have været død'

Tennisjun. 20 2023, 10:11
Richard Williams, der er far til tennisstjernerne Venus og Serena Williams, kunne have haft et helt andet liv. Det er han ikke selv i tvivl om.
De fleste ved, at Richard Williams, der er far til tennisstjernerne Venus og Serena Williams, har spillet en stor rolle i deres karriere.
Dette bliver man blandt andet vidne til, hvis man ser filmen 'King Richard'. Her følger man, hvordan Richard træner sine to døtre med det mål, at de skulle blive blandt de bedste tennisspillere i verden. I filmen bliver han spillet af Will Smith.
Og nu er der en ny dokumentar på vej, der i højere grad handler om hans opvækst, end om hans døtres. Denne film har fået titlen 'On the Line: The Richard Williams Story', og den første trailer til den kommende dokumentar er blevet frigivet.
I dokumentaren får man også indblik i en række optagelser, der ligger tilbage i tiden. Blandt andet hører man ham sige, at han forventede, at han kunne leve af sine døtres indkomst.
"Jeg troede, at jeg kunne leve af mine børns indkomst. Jeg troede, at jeg kunne tjene en million dollars. Jeg blev født i Shreveport i Louisiana i et nabolag, der hedder Cedar Grove," siger han.
Richard indrømmer også, at hans liv kunne have set helt anderledes ud. Med den opvækst, som han har haft, burde han have været død den dag i dag. Sådan lyder det i hvert fald fra hovedpersonen selv.
"Jeg har skullet være modig hele mit liv, men jeg burde have været død nu. Jeg er kommet videre. Om Venus og Serena kan tjene en million dollars? Der er ingen tvivl om det. De kan få 1 million til at se lille ud."
Serena og Venus Williams er blandt de mest succesfulde kvindelige tennisspillere i historien. Og Richard fik ret i, at de begge kunne få en million til at se lige ud.
Mest læste