Skadesproblemerne tårner sig op for Messis Inter Miami

Foto: Lionel Messi for Inter Miami / Getty Images

Lionel Messi og Inter Miami er blevet hårdt ramt af skader på det seneste.

Det er kun få dage siden, at det blev offentliggjort, at Facundo Farias er ude resten af sæsonen.

Det skyldes, at han har overrevet et korsbånd. Nu lyder det, at Inter Miami er blevet ramt af endnu en skade.

CBS Sports skriver, at den amerikanske klub også kommer til at undvære Benjamin Cremaschi det næste stykke tid.

Det estimeres, at han er ude i mellem to og tre måneder, da han er blevet opereret for sportsbrok.

Den 18-årige midtbanespiller spillede en stor rolle for Inter Miami i sidste sæson. Ikke nok med, at han fik spilletid i hele 41 kampe, så scorede han også fire mål og lagde op til yderligere seks mål.

Cremaschi formåede at skabe en særlig dynamik på midtbanen, hvilket gjorde en stor forskel for Miami.

Til tider har klubben haft problemer med, at Tata Martino har haft for mange defensive midtbanespillere at trække på.

I denne sæson vil dybden af truppen være afgørende for Miami. Naturligvis har de store stjerner som Lionel Messi, Luis Suarez, Jordi Alba og Sergio Busquets at trække på.

Faktum er dog, at de ikke kan spille flere kampe om ugen.

Men da Cremaschi er ude i op til tre måneder og Farias er ude i resten af sæsonen, har Miami mistet dybde i truppen. Derfor er det ikke udelukket, at MLS-klubben er nødt til at gå på indkøb.

De har dog travlt med at gøre dette, da den ordinære sæson starter om mindre end en måned. Sæsonens første kamp spiller de mod Real Salt Lake den 21. februar.

Desuden skal de spille igen allerede den 25. februar, hvor de rejser til Los Angeles, for at spille mod LA Galaxy.

I starten af marts skal de også spille ottendedelsfinalen i Champions Cup.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024