Søgte skilsmisse fra fodboldstjerne: Nu kan det komme til at koste hende dyrt

Foto: Aldara Zarraoa/Getty Images

Hun vil skilles fra fodboldstjernen Achraf Hakimi, men det kan komme til at koste hende dyrt.

Hiba Abouk, der har dannet par med Achraf Hakimi, men har sat gang i en skilsmisseproces, er en spansk skuespiller.

Hun valgte at søge om skilsmisse fra PSG-stjernen, da det kom frem, at han var blevet anklaget for at have forsøgt at voldtage en 24-årig kvinde i Paris.

I forbindelse med skilsmissen, har den 36-årige skuespiller krævet at få halvdelen af Hakimis formue, men det kommer ikke til at ske.

Det skyldes, at det er kommet frem, at han faktisk ikke har en stor formue. Derimod er alt, hvad han ejer, blev registreret i hans mors navn, hvorfor det juridisk set ikke er ham, der ejer det.

Den 24-årige fodboldstjerne har ifølge Marca en formue på 24 millioner dollar, men cirka 80 procent af den løn, han får i PSG, går direkte ind på hans mors bankkonto.

Parret blev gift i 2020, og sammen har de fået to drenge, Amin og Naim. Abouk tog hurtigt afstand fra sin mand, da det kom frem, at han var blevet anklaget for et seksuelt overgreb.

Hakimi har ikke udtalt sig direkte om sagen, men han har slået fast, at han er uskyldig, og at han mener, at den unge kvinde forsøger at afpresse ham.

Som følge af, at han ikke har en stor formue i sit eget navn, bliver der nu spekuleret i, om han kan ende med at skulle have halvdelen af den formue, som Abouk selv har skabt.

Det er dog usandsynligt, at PSG-stjernen vil anmode om at få penge fra moderen til sine børn. Lige nu er der heller ingen rapporter, der tyder på, at retten vil tvinge hende til at betale noget til den kendte fodboldspiller.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024