Holger Rune mener, at tennis skal have 'forskellige karakterer' for at være underholdende, og han vil gerne være en af dem. Den danske stjerne har allerede gjort sig selv bemærket - og det er ikke blot for hans tennis, men også hans udtalelser og opførsel på banen.
Derfor er det svært at benægte, at han har tilført noget karakter til sporten, efter at have fået sit store gennembrud.
"Jeg er ikke arrogant. Jeg brænder bare for det, jeg gør. Jeg vil gerne vinde, men jeg vil også gerne levere et show på banen," siger han til La Gazzetta dello Sport.
"Jeg tror, det er godt, at der er mange forskellige karakterer på banen - ellers ville det hele være meget kedeligt."
Runes største præstation til dato, var sejren ved Paris Masters sidste år, hvor han vandt over både Stan Wawrinka, Hubert Hurkacz, Andrey Rublev, Carlos Alcaraz og Felix Auger-Aliassime på sin vej mod i finalen.
Det hele blev rundet af med en spektakulær finalekamp, hvor den 19-årige dansker besejrede serbiske Novak Djokovic.
"Jeg arbejder enormt hårdt, men jeg tror også, det er meget vigtigt virkelig at ville forbedre sig, at se, at arbejdet betaler sig, og at nyde det," siger han.
"Jeg elsker tennis så meget, at jeg gerne vil være perfekt, selvom jeg ved, at jeg ikke kan være det. Men jeg synes, det er den spændende del: følelsen af, at man altid kan forbedre sig. Der er ingen grænser, og det begejstrer mig."
Rune er lige så gammel som verdens nr. 1, Alcaraz, og mange mener, at de kan dominere, når først Djokovic og Rafael Nadal trækker sig.
"Det er et svært spørgsmål, men jeg ved det," svarer han, da han bliver spurgt om sportens fremtid.
"En trio, jeg håber vil være mig, så Alcaraz, som allerede har vist, at han ved, hvordan man vinder Grand Slams, og til sidst (Jannik, red.) Sinner."
"Han har en utrolig attitude. Han ser ud til, at han har været på touren i en menneskealder, men han er kun 21 år, og hver gang han spiller, viser han forbedring."