Tennislegende afslører skræmmende sandhed bag dette billede

Foto: Clive Brunskill/Getty Images

Den australske tennisstjerne Jelena Dokic har afsløret, at der ligger en skræmmende årsag bag den store forandring, hun gennemgik i løbet af sin karriere.

Jelena Dokic har tidligere været blandt de fem bedste tennisspillere i verden, og hun har aldrig afholdt sig fra at tale åbent om sin forfærdelige opvækst.

Den 39-årige stjerne har også været åben omkring sine kampe med depression, body-shaming og den familievold, som hun har været udsat for i mange år. Det skriver News.com.au.

Dokic afslørede for første gang den forfærdelige mishandling, hun blev udsat for af sin far under sin tenniskarriere, da hun udgav bogen ‘Unbreakable’.

Og nu har hun i et opsigtsvækkende opslag på Instagram valgt at dele flere detaljer om omfanget af denne mishandling, og fortalt om, hvad det gjorde ved hende.

“Hvad er de mest almindelige kommentarer, jeg ser, når det kommer til min krop, størrelse og vægt? ‘Hvad skete der med hende?’. ‘Jeg kan næsten ikke genkende hende’,” skriver hun.

“Virkelig? Hvad skete der? Kan du ikke genkende mig? Lad mig fortælle dig, hvad der skete.”

“Jeg overlevede at være flygtning to gange, jeg blev mobbet, jeg boede i et hjem fyldt med vold i 15 år, og jeg blev slået bevidstløs, jeg blev misbrugt fysisk og følelsesmæssigt, og fik tæsk for første gang, da jeg var seks år.”

“Jeg blev kaldt en hore og en ko, siden jeg var så ung som 11 år. Jeg måtte flygte fra hjemmet. Jeg kæmpede mod angst, depression, PTSD og traumer, og jeg begik næsten selvmord.”

Foto: Instagram

I opslaget har hun også delt to billeder, der viser hende hhv. midt i karrieren og i hendes nuværende rolle som mediepersonlighed.

På det ene billede kan man se blå mærker på hendes ben, og det siger alt om hendes tragiske virkelighed.

“Det til venstre er en størrelse fire, bange, slået bevidstløs, og den bule på mine skinneben er fra at være blevet sparket hele natten,” skriver hun.

“Det til højre er mig som størrelse 16. Jeg har overlevet det hele, og jeg er her og kommer mig fra mit traume og trives. Jeg vil tage størrelse 16 over størrelse 4 enhver dag, hvis det betyder, at jeg er glad.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024