Tennisstjerne forklarer beslutningen om at oprette OnlyFans-profil

Foto: Shaun Botterill/Getty Images

Torsdag delte Nick Kyrgios en overraskende nyhed: han har oprettet en profil på OnlyFans.

I de seneste år har OnlyFans vokset sig til at være en gigantisk platform. Der er adskillige stjerner og influencere, der tjener absurde summer på at sælge pikant indhold på platformen.

Men oprindeligt var det slet ikke, hvad formålet med platformen var. Derimod skulle det være en platform, som influencere og kendisser kunne bruge til at dele eksklusivt indhold.

Nu har Nick Kyrgios tilsluttet sig platformen med netop dette formål. Ifølge Tennis Infinity har han dog indgået en aftale med virksomheden, hvorfor han sandsynligvis også har fået betaling for det.

“At lancere en OnlyFans var en no-brainer. De revolutionerer sociale medier, og det ville jeg være en del af. Atleter kan ikke længere bare dukke op på banen. Vi skal også dukke op online,” siger Kyrgios om sin beslutning.

For Kyrgios handler det om at kunne skabe sit eget indhold, som han vil. Han har en plan for, hvordan han får det hele til at ske. Han ved nemlig allerede, hvad hans fans vil se, og det vil han give til dem.

“Jeg vil skabe, producere, instruere og eje indhold. Det er fremtiden. Jeg har talt direkte til mine fans i årevis, og jeg ved, hvad de vil se,” lyder det.

Han har derfor planer om at tage sine fans med bag kulisserne. Derfor kommer han til at give dem et unikt indblik i hans liv, hvilket han tidligere har gjort i Netflix-dokumentaren ‘Break Point’.

“Selvfølgelig vil der være tennisbolde involveret. Tips, tricks og bag kulisserne. Men de (hans fans, red.) vil også komme til at se de forskellige sider af mig. Gaming, tatoveringer, min intime side. Det hele er på bordet, og jeg vil tage fans med på turen,” fortæller han.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024