Tidligere F1-kører fik hjertestop efter han ‘blev kvalt sig i et stykke kød’

Foto: Instagram

Den tidligere Formel 1-kører er blevet indlagt på hospitalet, fordi han fik hjertestop juledag.

Wilson Fittipaldi Jr., der har en fortid som Formel 1-kører, er blevet indlagt på hospitalet.

Det skyldes, at han juledag fik hjertestop. Det fortæller hans kone ifølge The Independent.

Han er bror til den dobbelte Formel 1-verdensmester Emerson Fittipaldi. Det lyder, at han var i færd med at fejre sin 80-års fødselsdag den 25. december, da det gik helt galt.

Tilsyneladende fik han et stykke kød galt i halsen, hvilket medførte, at han ikke kunne trække vejret. Som et resultat af dette, endte den tidligere Formel 1-kører med at få hjertestop.

“Under middagen blev han kvalt af et stykke kød og led af iltmangel efterfulgt af hjertestop,” skriver hans kone på Instagram.

“Han blev genoplivet og er nu bedøvet og intuberet. Vi venter på, at han vågner. Han har en besværlig historie med at returnere efter bedøvelse. Vi tager det en dag ad gangen. Lad os vente.”

The Independent skriver, at hans søn Christian, der også har kørt i Formel 1 og NASCAR, var ved hans side.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Wilson Fittipaldi Junior (@fittipaldi.w)

Wilson Fittipaldi Jr. nåede ikke at have den længste karriere i Formel 1, da han kørte fra 1972 til 1975.

I denne periode kørte han i alt 35 løb, men det blev kun til tre point i alt. Han kørte sit sidste løb i USA i 1975.

Sammen med sin bror oprettede han det første og eneste brasilianske hold i Formel 1 i 1974.

Det gik under navnet Fittipaldi-Copersucar og var aktivt i sporten mellem 1975 og 1982.

“I går modtog jeg utallige telefonopkald og venlige beskeder om støtte til hele familien,” skriver han kone også.

“Jeg sætter pris på alle beskederne. Jeg ved, at det er dem, der giver os styrke i denne meget svære tid.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024