Tidligere F1-mester straffet for racistisk og homofobisk udtale om Hamilton

Foto: Dan Istitene - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

Den tidligere verdensmester er blevet idømt en enorm bøde, efter at have fremsat racistiske udtalelser om Lewis Hamilton.

Nelson Piquet er blevet idømt en bøde på 953.050 dollar (ca. 6,6 mio. kr.) af en brasiliansk domstol, efter at have fremsat racistiske og homofobiske kommentarer om Lewis Hamilton. Det skriver Sky Sports.

Under et interview i november 2021 brugte den tidligere Formel 1-mester et racistisk udtryk, da han talte om Hamilton, mens han udtalte sig om Hamilton og Max Verstappens sammenstød ved det britiske grandprix.

Hamilton opfordrede til handling for at ændre de ‘arkaiske tankegange’, efter optagelser af interviewet dukkede op på sociale medier i juni sidste år.

Piquet undskyldte over for den britiske kører og sagde, at hans udtalelse var blevet forkert oversat. Piquets datter Kelly er Verstappens kæreste.

I et andet klip, der dukkede op senere, brugte Piquet racistisk og homofobisk sprogbrug mod Hamilton i en podcast, da han beskrev, hvordan den britiske kører gik glip af 2016-mesterskabet, som Nico Rosberg vandt.

Hamilton, som blev tildelt brasiliansk æresborgerskab i juni sidste år, er sportens eneste sorte kører.

Anklagerne blev rejst af fire menneskerettighedsgrupper, herunder det brasilianske National LGBT+ Alliance, som ønskede, at Piquet skulle betale 1,9 millioner dollar (13,1 mio. kr.) for udtalelserne.

I sin afgørelse sagde dommer Pedro Matos de Arrudo, at erstatningsbeløbet blev krævet ‘i den forstand, at man ikke kun skal værdsætte den erstatning, civilretligt ansvar giver, men også (og måske hovedsageligt) den straffende funktion, således at vi som samfund kan en dag blive fri for de skadelige handlinger, der er racisme og homofobi’.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024