Tiger Woods bringer chokerende bevis i sagen mod ekskæreste

Foto: Kevin C. Cox/Getty Images

Tiger Woods ligger i strid med sin ekskæreste, da hun mener at han skylder hende penge.

Efter at have dannet par i flere år, gik Tiger Woods og Erica Herman fra hinanden tidligere i år. Det medførte, at Herman blev smidt ud af Woods’ hus i Florida, hvor hun påstår, at hun ellers havde fået lov til at bo.

Det har medført, at Herman har valgt at sagsøge den amerikanske golfstjerne. Hun hævder, at hun var blevet lovet, at hun kunne bo i boligen i et bestemt antal år.

Da parret gik fra hinanden, var der fortsat fem år tilbage af den mundtlige aftale, de havde indgået. Woods har dog på det kraftigste nægtet, at han nogensinde skulle have givet det løfte.

Ikke nok med det, så hævder Erica Herman at have været udsat for seksuelt misbrug, hvorfor hun sagsøger ham for 30 millioner dollar. Samtidig kræver hun, at en fortrolighedsaftale bliver gjort ugyldig.

Tirsdag i denne uge kom det frem i retten, at hun har skrevet under på en fortrolighedsaftale.

Ifølge netmediet Newsbreak.com har Woods indgivet en erklæring via Robert J. McNamara, der er ansat som vicedirektør for selskabet Tiger Woods Ventures.

I denne erklæring fortæller McNamara, at han var til stede på den dag, hvor den professionelle golfspillers kæreste underskrev fortrolighedsaftalen, hvilket blev gjort den 9. august 2017.

“Den 9. august 2017 arbejdede jeg på Tiger Woods Ventures’ kontor. Fru Herman trådte ind på ad døren og fortalte mig, at hun havde underskrevet en fortrolighedsaftale, hvorefter hun viste mig underskriften og at hun havde til hensigt at følge den,” sagde han.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024