Tjente 400.000 om ugen: Tidligere Manchester United-spiller erklæret konkurs

Foto: James Gill - Danehouse/Getty Images

Wes Brown, der spillede intet mindre end 362 kampe for Manchester United, er blevet erklæret konkurs.

Det er svært at benægte, at Wes Brown havde en flot karriere som fodboldspiller. Han spillede ikke blot 362 kampe for Manchester United, men var også med til at vinde Premier League fem gange.

Derudover var han også med til at finde både FA Cup og Champions League to gange i løbet af sin karriere.

Efter karrieren er det dog ikke gået helt så godt for ham, hvilket nu har medført, at han er blevet erklæret konkurs ved High Court i England.

Det er HMRC, der har indgivet en konkursbegæring mod den tidligere forsvarer, der tjente 50.000 pund (over 420.000 kr.) om ugen på Old Trafford. Det gjorde de den 27. februar i år.

Efterfølgende har sagen været en tur for retten, hvor han blev begæret konkurs den 12. april. Ifølge Mirror blev kendelsen offentliggjort i denne uge i The Gazette.

Brown blev hentet til United som helt ung, og han fik sin debut for De Røde Djævle tilbage i 1998. Han var en del af en af de mest succesfulde trupper i Uniteds historie, da han var med til at vinde Champions League to gange, Premier League fem gange samt både FA Cup og League Cup to gange.

Desuden blev han også udtaget til det engelske landshold, som han nåede at spille 23 kampe for. Efter at have forladt United i 2011, spillede han i både Sunderland, Blackburn Rovers og Kerala Blasters i Indien, inden han indstillede sin karriere i 2018.

Da han besluttede sig for at stoppe sin karriere, var han den sidste spiller fra United-holdet, der i 1999 vandt en treble, der stadig spillede professionelt.

Brown, der blev født i Longsight, Manchester, var det yngste medlem af Uniteds trup, da de slog Bayern München 2-1 i Barcelona, hvilket gav dem sejren i Champions League, så de kunne fuldende deres treble.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024