Toto Wolff afslører sidste udfordring med Lewis Hamiltons kontrakt

Foto: Robert Cianflone/Getty Images

Mercedes-boss Toto Wolff er kommet med en ny opdatering på Lewis Hamiltons kontraktsituation.

Der er ikke længere meget, der indikerer, at Lewis Hamilton forlader Mercedes til fordel for Ferrari. Hans kontraktforlængelse med Mercedes mangler nemlig blot en dato og underskrift.

Der har været spekuleret rigtig meget i Hamiltons fremtid, da hans kontrakt udløber efter denne sæson. Han har endnu ikke underskrevet endnu, og det har sat gang i rygterne.

Forud for Monacos Grand Prix tog rygterne særligt fart. Her blevet det rapporteret, at Hamilton var blevet tilbudt en lukrativ kontrakt af Ferrari. Efter sigende skulle den have haft en værdi på over 40 millioner pund om året.

I dagene op til det ikoniske grandprix, blev dette rygte dog afvist af både Hamilton og Ferrari-teamchef Fred Vasseur.

Naturligvis kan der ikke sættes en endelig stopper for rygterne, før briten har underskrevet en ny kontrakt. Det tyder dog på, at det bliver gjort inden længe.

Ifølge Mercedes-boss Toto Wolff mangler der kun at blive påført en dato og underskrift. Derfor må det formodes, at hans forlængelse snart bliver offentliggjort.

“Nej. Det kommer ikke til at ske,” svarede han til Channel 4 på spørgsmålet om, hvorvidt Hamilton rykker til Ferrari.

“Vi skal bare sætte en dato på kontrakten og underskrive den.”

Hvis det er det eneste, der mangler, er spørgsmålet naturligvis, hvorfor det endnu ikke er gjort.

Hele Mercedes-staben har været til stede i Monaco på det seneste. Det er tilmed også her, at både Wolff og Hamilton bor. Ifølge Wolff skyldes det blot, at de ikke er stødt på hinanden de seneste dage.

“Vi har ikke set hinanden i de seneste dage,” lød det fra østrigeren.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024