Toto Wolff afslører ‘slem’ del af W14, der forsat skaber problemer for Mercedes

Foto: Jakub Porzycki/NurPhoto via Getty Images

Mercedes-boss Toto Wolff har afsløret, at der fortsat er en del af W14-raceren, der skaber problemer for hans kørere.

Mercedes havde planer om at introducere deres første markante opgraderinger i denne sæson på Imola.

Det gik de dog ikke mulighed for, at da Emilia Romagna Grand Prix blev aflyst på grund af de voldsomme oversvømmelser. Det medførte, at holdet ikke havde andre muligheder end at udskyde introduktionen af deres opgraderinger.

Mercedes besluttede sig for at introducere de nye opgraderinger i Monaco, selvom banen er kendt for at være svær at bedømme nye dele på. Mercedes var dog ikke ene om at introducere opgraderinger i Monaco.

Lewis Hamilton og George Russell sluttede på hhv. en fjerde- og femteplads i søndagens løb. Særligt Russell havde dog mulighed for mere, da en fejl kostede ham en podieplads.

Efterfølgende har Hamilton udtalt sig i positive vendinger om de seneste opgraderinger på W14.

Selvom de nye opgraderinger tilsyneladende har haft positiv indvirkning, er Toto Wolff ikke helt tilfreds. Der er stadig en del af bilen, der er ‘slem’ for kørerne.

“Bilen føltes komplet, hvilket er vigtigt, men den er stadig ret slem på bagdelen. Så det er noget, vi er nødt til at få styr på til de næste løb,” sagde han til Motorsport.com.

“Men vi har et nyt fundament, og det er vigtigt at sige: ‘Okay, det her er, hvad vi har nu’. Vi har fjernet spørgsmål fra bordet, som vi ikke var sikre på. Blandt andet om vores forhjulsophæng og det ekstravagante karrosseri. Så lad os arbejde ud fra dette.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024