Toto Wolff forventes at sælge sin andel i Mercedes

Foto: Qian Jun/MB Media/Getty Images

Sky F1-reporter Craig Slater mener, at Toto Wolff bør overveje at sælge sin ejerandel i Mercedes.

Formel 1 har oplevet en markant fremgang i de seneste år.

En del af årsagen skal findes i den store succes, som Netflix-serien ‘Drive to Survive’ har haft. Den har nemlig medført, at flere har fået øjnene op for sporten.

Den øgede popularitet har også skabt større interesse fra investorer. Som et resultat af dette, er værdien af de ti Formel 1-hold steget markant i de seneste år.

Dette har fået Craig Slater til at påpege, at Wolff kan sikre sig en stor gevinst ved at sælge sin andel i Mercedes.

Han afslører også, at hans kilder meddeler, at flere holdejere har undersøgt værdien af deres hold i forbindelse med et potentielt salg.

“En eller to velplacerede insidere har fortalt mig, at nogle ejere af Formel 1-hold har set på, at værdien af deres hold er steget og har stillet spørgsmålet: ‘Har sporten nået toppen?’. Kan det være et godt tidspunkt at sælge ud?” sagde Slater på Sky F1-podcasten.

“Williams blev solgt for omkring 140 millioner pund, og er nu op mod en milliard pund værd.”

“Det er interessant, at Andretti har forsøgt at komme ind. Mske bliver de afskrækket af prisen ved at købe et hold. Er der god værdi i at købe et F1-hold lige nu? Hvorfor er de store statslige fonde… Og jeg formoder, at folk tænker på rygterne om, at Aramco vil Aston Martin fra Lawrence Stroll og betale en høj pris for det.”

“Hvis du var Dorilton, Toto Wolff eller Lawrence Stroll, der købte det via likvidation. Ja, han betalte mange af kreditorerne ud, men han har måske betalt et par hundrede millioner. Jeg tror, at Toto betalte 50 millioner euro for sin andel. Den er nu tre milliarder værd eller sådan noget.”

“Er det et incitament til at sælge, når man på få år har opnået så stor en gevinst? Derfor sætter jeg spørgsmålstegn ved det. Det må være ret fristende for nogle af disse ejere at tænke på at sælge ud i det nuværende klima, som bestemt er gunstigt i forhold til, hvad det var for et par år siden.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024