Toto Wolff med kæmpe påstand om brud på budgetloft

Foto: Jakub Porzycki/NurPhoto via Getty Images

Mercedes-boss Toto Wolff er sikker på, at budgetloftet ikke kommer til at hindre hans planer om at opgradere deres bil til næste sæson.

I Formel 1 skal alle holde overholde et budgetloft, som ikke løber for en sæson, men derimod et kalenderår. Formålet med dette er, at man vil forsøge at få holdene til at konkurrere på mere lige vilkår.

Derfor er alle hold nødt til at holde øje med deres udgifter til f.eks. udvikling af bilen og lønninger til personalet.

Indførslen af dette budgetloft, har naturligvis haft betydning for flere af holdenes ageren. Blandt andet har det ændret på, hvordan de bruger deres penge og udvikler på deres bil.

Red Bull endte med at overskride budgetloftet i 2021-sæsonen, hvilket kostede dem en bøde på 6 millioner pund. Samtidig har det også reduceret deres tid i vindtunnellen med 10 procent.

Mercedes-boss Toto Wolff har nu gjort det klart, at de er meget omhyggelige med deres forbrug. Dermed kan de sikre, at de ikke ender med at overskride budgetloftet.

“Vi har en stor organisation i vores økonomiafdeling med 46 personer, der overvåger budgettet ned til sidste skrue,” sagde han ifølge GPFans.

“De følger tendensen for vores forbrug hele året. Det vi har gjort, er grundlæggende at allokere ressourcer til forskellige projekter.”

“Vi holdt os under grænsen hele året sidste år, og vi har holdt os under den grænse i år. I forhold til et normalt udviklingsskifte til næste år, er dette stadig stort set på sporet.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024