Toto Wolff: Mercedes ‘skylder’ Lewis Hamilton en ottende mesterskabstitel

Foto: Dan Kitwood/Getty Images

Mercedes-boss Toto Wolff mener, at holdet skylder Lewis Hamilton et ottende verdensmesterskab.

Lewis Hamilton havde kurs mod sit ottende verdensmesterskab i 2021. Havde han vundet mesterskabet, ville han have været indehaver af flest Formel 1-mesterskaber i historien.

En meget kontroversiel Safety Car i Abu Dhabi endte med at sætte en stopper med dette. Det medførte nemlig, at Max Verstappen kunne overhale ham på sidste omgang. Dermed vandt den hollandske kører sit første verdensmesterskab.

Siden da har det været svært for Hamilton, der ikke har vundet et eneste løb. Derimod har det kørt som smurt for Verstappen, der har kurs mod at vinde sit tredje verdensmesterskab i træk.

Hamilton har ifølge RacingNews365 ikke planer om at give op. Derimod nægter han at indstille sin karriere, før han har vundet sit ottende verdensmesterskab. Og dette er Wolff meget ivrig efter at hjælpe ham med at opnå.

Efter at have mødtes med Formel 1-boss Stefano Domenciali samt teamchefer fra flere andre hold, gjorde Wolff sine mål klart. Her sagde han, at han ønsker at hjælpe Hamilton med at vinde endnu et verdensmesterskab.

“Lewis Hamilton er klart den vigtigste personlighed i vores sport. Han er så multidimensionel,” sagde han ifølge RacingNews365.

“Han er ikke kun racerkøreren og verdensmesteren, men han er også banebrydende for mangfoldighed og bæredygtighed.”

“Der er ingen grænser for Lewis Hamilton som iværksætter eller som politiker. Jeg synes, han er en af de mest spektakulære personligheder og karakterer, jeg nogensinde har mødt.”

“Vi skylder ham et ottende mesterskab,” rundede han af.

Skal dette blive en realitet, kræver det dog, at Mercedes får løst sine problemer med bilen. I denne sæson har de nemlig ikke formået at følge med Red Bull i front.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024