Uheldig tilskuer ramt af vragdele fra Kevin Magnussens F1-bil

Foto: Foto: Qian Jun/MB Media/Getty Images

En uheldig tilskuer stod placeret et sted, der gjorde, at han blev ramt af vragdele fra Kevin Magnussens Formel 1-bil i Australien.

Man får en helt unik oplevelse, når man ser Formel 1 på første hånd. Nu har det dog vist sig, at man også kan komme en anelse for tæt på.

Det kan en uheldig tilskuer skrive under på, da han blev ramt af vragdele fra Kevin Magnussens Formel 1-bil, da han kørte ind i væggen i slutningen af løbet i Australien søndag.

Han blev skåret i armen af vragdelen fra bilen, som ifølge øjenvidner fløj 20 meter, inden det fløj over hegnet, der skulle have fanget det, og dernæst ramte tilskueren på armen.

Tilskueren var sandsynligvis meget overrasket, men han pådrog sig ingen alvorlige skader, ved at blive ramt.

“Vi havde tilfældigvis en af vores ingeniører, som så det, og det ser ud til, at dele af kulfiber fra hjulnavet blev sendt 20 meter eller mere op i luften, og fløj ned og ramt en mands arm,” sagde Andrew Westacott, der er CEO for Australian Grand Prix Corporation.

“Vores folk var opmærksomme på hændelsen. Det ser ud til, at det var en stor tilfældighed, for man kan ikke nødvendigvis have disse hegn 20 meter i vejret.”

“Hegnene er ensartede i højden rundt om i verden. Vi overholder vores FIA-regler, men ligesom alt inden for motorsport laver du debriefinger efter begivenheden og ser, hvad du kan gøre for at forbedre det.”

“Jeg håber, at fyren er okay. Det er en påmindelse om, at sikkerhed er altafgørende, når det kommer til Formel 1.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024