Uhyggelige scener i Tyskland: Blev genoplivet på banen

15 maj 2023 7:07
Tyskland blev i fredags ramt af en ubehagelig episode, da en VfR Aalen-spiller faldt om på banen.
Fredag tørnede VfR Aalen sammen med Hoffenheims andethold i en kamp, der blev spillet i den fjerdebedste række.
Kampen måtte dog afbrydes af en skræmmende episode, hvor en spiller pludselig lå livløs på banen.
Den 28-årige Aalen-angriber Steffen Kienle havde et sammenstød med stolpen, der sendte ham i græsset.
Han lå længe livløs på jorden og læger fra begge klubber hastede ind på banen. Hvorefter blev der udført livreddende førstehjælp på den 28-årige spiller.
Efterfølgende har Hoffenheims holdlæge Yannic Bangert udtalt, at det antages, at han ramte stolpen med brystet først. Dette skulle have slået ham bevidstløs, men heldigvis var lægerne hurtige til at genoplive.
“Vi går ud fra, at hans bryst ramte stolpen. Da jeg ankom, var spilleren bevidstløs og ude af stand til at tale. Vi begyndte hurtigt at genoplive ham. Heldigvis kom han tilbage med det samme,” sagde han til tv-stationen SWR ifølge avisen Blick.
Både holdkammerater og modstandere var i chok over, hvad de havde været vidne til. Derfor blev det besluttet at afblæse kampen efter den chokerende episode.
Liebe Grüße und ein großes Dankeschön von Steffen Kienle und uns gibt es hier https://t.co/Ykyjpi2HBv ?????
— VfR Aalen 1921 e.V. (@VfRAalen1921) May 13, 2023
Stillingen var 0-0, da man besluttede at indstille kampen. Det betyder dog ikke, at hvert hold blot tildeles et point. Derimod vil den blive spillet færdig senere.
“Efter omstændighederne har han det godt, og han skal blive på hospitalet et par dage mere til observation og yderligere test,” skrev VfR Aalen lørdag på Instagram.
onsdag 6. december 2023


Joao Felix udelukket fra at vende tilbage til Atletico Madrid: ‘Vi ønsker ikke at se ham igen’
tirsdag 5. december 2023
Tophistorier




Fodbold




Formel 1



