Ultraløber diskvalificeret efter løbe-app afslørede hendes ‘hemmelighed’

Foto: Facebook

Den britiske ultraløber blev diskvalificeret, efter at være blevet afsløret af sporingsdata fra en app.

Dr. Joasia Zakrzewski blev diskvalificeret, da der dukkede en anomali op på hendes app under et løb, der havde en distance på 50 miles (lidt over 80 km).

Maratonløberen fra Dumfries har efterfølgende udtalt sig om sagen og har forklaret, hvor ‘ked af det’ hun er.

Hun blev nummer tre i løbet fra Manchester til Liverpool, der fandt sted tidligere på måneden (7. april).

Det fik hende til at dele et billede på Twitter, hvor hun også viste data fra sin løbeapp, der viste, at hun havde klaret løbet på en imponerende tid.

Dataene fra Strava, der er en app, der er udviklet til at kunne måle din hastighed og distance, viste dog, at der var uregelmæssigheder i hendes rute.

Foto: Twitter

Det var der flere, der fik øje på, efter hun selv havde delt billeder af det, da der var omtrent 4 kilometer af distancen, der ikke så ud, som det skulle.

Det var naturligvis noget, der vakte mistanke, og senere kom det frem, at hun havde gjort brug af en bil på en del af ruten. Derfor blev hun frataget sin tredjeplads.

I et interview med BBC Scotland forklarede den 47-årige løber, hvorfor hun hoppede ind i bilen og kørte over fire kilometer af ruten.

Hun hævdede, at hun var ‘faret vild på ruten’, da hun var omkring halvvejs, da hendes ben begyndte at ‘føles ømt’, og hun ‘begyndte at halte’.

Hun forklarede, at smerten var så intens, at da hun så ‘en ven ved siden af ruten’, valgte hun øjeblikkeligt at ‘acceptere et lift i hans bil’ for at komme til næste checkpoint og fortælle om sin beslutning om at trække sig.

Her fik hun at vide, at hun ville fortryde, hvis hun trak sig, så hun fortsatte. Hun hævder dog selv, at hun ikke gjorde det bevidst for at snyde, selvom hun tog imod en medalje og en pokal, for at have placeret sig på en tredjeplads.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024