dommer hjaelpes

Usædvanlige billeder: Dansk dommer hjælpes fra banen

Fodbolddec. 06 2023, 10:27
Det er ikke hver dag, at man ser en dommer blive hjulpet fra banen på ryggen af en læge. Men netop dette skete tirsdag aften.
Tirsdag aften tørnede Helsingør og Næstved sammen i den danske 1. division. Kampen forløb dog ikke helt uden problemer, da kampen måtte afbrydes i længere tid i første halvleg.
Når det sker, er det ofte som følge af en skade spiller eller uro på tilskuerpladserne. I dette tilfælde forholdt det sig dog anderledes. Det var nemlig kampens dommer, Mostafa Seyfi, der havde pådraget sig en skade.
Ifølge Ekstra Bladet gled den danske dommer på banen i Næstved, hvilket fik konsekvenser. Han pådrog sig i denne forbindelse en skade, hvorfor han var nødt til at blæse i fløjten.
Tilsyneladende var han i store smerter, da han blev liggende på græsset. Ikke nok med det, så blev han også tilset af lægerne på banen.
Hurtigt stod det klart, at han var i store smerter, og derfor ikke var i stand til at fortsætte kampen. Dette blev understreget, da det var tid til at forlade banen. Det var han nemlig ikke i stand til at gøre selv.
I og med, at der ikke var taget en båre med ind på banen, måtte der tænkes alternativ. Derfor hoppede han op på ryggen af en venlig sjæl, der måtte bære ham fra banen.
Det betød dog ikke, at kampen blev aflyst eller udskudt. Derimod blev Seyfi blot afløst i sin rolle som kampens primære dommer. Denne tjans fik kampens fjerdedommer Philip Warburg.
Omtrent ti minutter tog hele episoden, inden kampen igen kunne sættes i gang. Kampen mellem de to hold endte 2-2, da Mikkel Knudsen i det 96. minut udlignede for Helsingør.
Mest læste