Verdensmestrene Gerwyn Price og Jonny Clayton modtager unik hyldest med AI-tale

Foto: Joris Verwijst/ BSR Agency/Getty Image

Verdensmestrene i dart, Gerwyn Price og Jonny Clayton, er blevet hyldet på en helt særlig måde. De er nemlig blevet hyldet med en AI-genereret tale.

Gerwyn Price og Jonny Clayton formåede at vinde den anden VM-titel for Wales indenfor de seneste fire år. I finalen lykkedes det dem at vinde over Skotland.

Den store succes har naturligvis ført til fejringer i hele deres hjemland. Derudover er der faktisk også blevet skrevet historie, da de er blevet hyldet af det walisiske parlament på særlig vis.

De kan nu bryste sig af at være de første sportsstjerner, der har fået en tale skrevet af ChatGPT.

Talen blev skrevet af Tom Giffard, der selv har afsløret, at den er lavet med ChatGPT. Til BBC Wales har han fortalt, at han gjorde det for at ‘vise hvor avanceret teknologien er ved at blive’.

“Jeg er glad for at være her i dag for at fejre det walisiske holds historiske præstation i PDC World Cup of Darts 2023,” fremgår det blandt andet af talen.

“Som I alle ved, løftede vores hold bestående af Gerwyn Price og Jonny Clayton trofæet i Frankfurt sidste søndag. Det skete efter en fantastisk 10-2-sejr over Skotland i finalen. De viste utrolig dygtighed, nerve og teamwork gennem hele turneringen og slog nogle af de bedste hold i verden, inklusive England, Sverige og Belgien.”

“Dette er et stolt øjeblik for Wales og for dart som sport. Vi har altid haft en passion for dart i vores land, og vores hold har altid inspireret en ny generation af fans og spillere med deres præstationer.”

Til sidst i talen afslører Giffard, at den er blevet skrevet ved hjælp af ChatGPT.

“Du synes måske, det er en mærkelig slutning på en tale. Men jeg kan erklære, at jeg er glad for at sige, at det er den første tale holdt i denne sal, skrevet af ChatGPT.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024