Viktor Axelsen vinder Japan Open efter magtdemonstration

Foto: Viktor Axelsen / Shutterstock

Viktor Axelsen har nærmest været ustoppelig på det seneste. Det markerede han søndag, hvor han i en sand magtdemonstration vandt Super 750-turneringen Japan Open.

Der er efterhånden ikke mange turneringer i badminton, som Viktor Axelsen ikke kan kalde sig vinder af. Det er også tilfældet for Japan Open, som han søndag vandt for anden gang i karrieren.

Søndag formiddag dansk tid stod han overfor indonesiske Jonatan Christie i finalen. Den 29-årige dansker vandt i to sæt med cifrene 21-7, 21-18.

Selvom Christie havde spillet en forrygende turnering helt frem til finalen, havde han svært ved at finde sit høje niveau frem. Det tøvede Axelsen ikke med at lukrere på i første sæt.

Som et resultat af dette, stod der 11-0 til danskeren, da de to spillere gik til pause i første sæt. Da de vendte tilbage efter pausen, vandt Axelsen yderligere to point, inden Christie meldte sig ind i kampen.

Det er dog svært at klandre Christie for dette, da Axelsen spillede helt perfekt i det meste af første sæt. Det samme var ikke tilfældet for hans modstander, der begik en del fejl i starten af kampen. Det skriver Ekstra Bladet.

I anden halvdel af sættet gik det bedre for indoneseren, men syv point var alt, hvad det blev til. Første sæt var derfor intet mindre end en magtdemonstration fra den danske verdensetter.

I andet sæt var billedet et andet. Her fik Christie bedre fat, og Axelsen havde til tider svært ved at finde sin rytme. Det resulterede i, at Christie bragte sig foran med 13-8.

Herfra begyndte det dog at gå den anden vej, da Axelsen vandt fem point i træk. Selvom Christie spillede bedre og bedre, kunne han intet stillet op imod Axelsen, der kom tættere og tættere på en sejr – og den fik han til sidst.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024