Vil have 2008-mesterskabstitlen fra Hamilton: Nu tager Massa næste skridt

Foto: Mark Thompson/Getty Images

Felipe Massa mener, at Lewis Hamilton skal have frataget sin VM-titel fra 2008, og nu er han klar til at tage næste skridt.

Felipe Massa er i færd med at undersøge, om de gik legalt til, da Lewis Hamilton vandt verdensmesterskabet i Formel 1, og nu er der blevet skruet op for intensiteten af disse undersøgelser, lyder det.

15 år efter at Lewis Hamilton vandt sin første VM-titel, er hans tidligere rival Felipe Massa klar til at stille spørgsmålstegn ved resultaterne gyldighed.

Ifølge mediet RacingNews365 sker dette i kølvandet på nyligt offentliggjorte udtalelser fra tidligere Formel 1-chef Bernie Ecclestone.

Siden den velkendte ‘crashgate’-skandale, hvor Nelson Piquet Jr bevidst kørte galt for at hjælpe sin daværende holdkammerat Fernando Alonso med at vinde Singapores grandprix i 2008, har Massa givet det skylden for, at mistede sin VM-titlen til Hamilton.

Ulykken og den efterfølgende Safety Car resulterede i et fejlagtigt pitstop for Massa, som dermed sluttede udenfor pointene, mens Hamilton endte på en tredjeplads.

Da detaljerne om ulykken kom frem, var det længe efter 2008-sæsonen var overstået, hvorfor der ikke var noget håb om at protestere mod resultatet.

For nylig indrømmede Ecclestone, at både han og daværende FIA-præsident Max Mosley var bekendt med hændelsen i 2008 og bevidst holdt det hemmeligt for at ‘beskytte sporten’, velvidende om, at en undersøgelse i 2008 ville have påvirket titelkampe.

Da detaljerne om ‘crashgate’ blev afsløret, ønskede Massa, at resultaterne af Singapore grandprix i 2008 blev annulleret, hvilket dog ikke var muligt i henhold til sportens regler.

Ecclestones nye udtalelser har fået Massa til at bekræfte, at han vil undersøge sagen, og at han vil vurdere sine juridiske muligheder.

Ifølge Motorsport.com har Massa nu samlet et hold af advokater, som aktivt efterforsker sagen nærmere. Det lyder også, at Massa ikke længere vil komme med offentlige udtalelser om sagen.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024