Alberto Contador i ekstatisk jubel efter sensationssejr

Foto: Jean Catuffe/Getty Images

Alberto Contador havde god grund til at juble, og det gjorde han bestemt også.

40-årige Alberto Contador må siges at være en mand, der har erfaring med at køre Giro d’Italia. Den spanske tidligere cykelrytter har deltaget i det ikoniske løb flere gange, og har tilmed vundet to gange.

Contador formåede at køre sig til en samlet sejr i Giro d’Italia i både 2008, 2011 og 2015. Sejren i 2011 endte han dog med at blive frataget som følge af en dopingdom, men de to øvrige sejre står fortsat.

Netop derfor er han en mand, der ved, hvad det kræver at vinde en etape i det italienske cykelløb. Som følge af dette var han ekstatisk, da Davide Bais på overraskende vis tog sejren på 7. etape af Giro d’Italia.

Contador kunne desuden glæde sig over, at det kun er anden gang, at en Eolo Kometa-rytter vinder en etape i det legendariske løb. Derfor var den 12. maj 2023 en stor dag for det italienske cykelhold.

Contador, som i øvrigt er medejer af holdet, kunne nyde den store bedrift med egne øjne. Han overværede nemlig hele etapen fra kommentatorboksen.

Efterfølgende er en video blevet delt på Twitter, der viser den spanske legende i ekstase. Han bryder ud i vild jubel, da det går op for ham, at Bais ville vinde på toppen af Gran Sasso.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024