Wimbledon skriver historie med længste tiebreak i tennis på 38 point

Foto: Clive Brunskill/Getty Images

En tiebreak kan trække ud i lang tid, men det er sjældent, at den bliver lige så lang som Ana Bogdan og Lesia Tsurenkos.

Rumænske Ana Bogdan og ukrainske Lesia Tsurenko kan bryste sig af at være indehavere af en ny rekord. De to kvindelige tennisspillere har sat ny rekord for den længste tiebreak nogensinde.

Deres kamp ved Wimbledon endte med cifrene 6-4 og 3-6 i de første to sæt. I tredje sæt var det en helt anden og mere tæt historie. Her måtte de to stjerner ud i en tiebreak, der sluttede 18-20 til Tsurenko.

Det rumænske medie Digi Sport skriver, at Bogdan og Tsurenko har slået den tidligere rekord for verdens længste tiebreak i tennis. Tidligere lød rekorden på 36 point, hvilket blev sat af Denisa Allertova og Johanna Konta på Roland Garros i 2015.

Bogdan og Tsurenkos lange tiebreak ligger nu øverst på listen for kvindelige tenniskampe. Den er dog ikke helt øverst på listen i tennis generelt, da den er tangeret af en herrekamp.

Her er der tale om en kamp mellem Andy Roddick og Jo-Wilfried Tsonga, der blev spillet under Australian Open i 2007. Også her endte en tiebreak med at udspille sig over 38 point. I modsætning til kampen mellem Bogdan og Tsurenko, blev denne rekord sæt i en tiebreak i første sæt.

Sejren over Bogdan gav den 34-årige ukrainer en billet til ottendedelsfinalen, hvor hun mødte Jessica Pegula.

Selvom hun var ivrig efter at vinde over Pegula, kunne hun ikke finde det niveau, der var krævet af hende. Derfor blev hun slået ud af Wimbledon af amerikaneren, efter at have tabt i to sæt med cifrene 6-1, 6-3.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024