WWE-legende er død

Foto: Bushwhacker Butch/WWE

Den kendte WWE-legende Bushwhacker Butch er gået bort. Han blev 78 år.

Den tidligere WWE-kæmper Bushwhacker Butch er død i en alder af 78 år. Det skriver The Sun.

Den trist nyhed er blevet delt af den døde WWE Hall of Fame-stjernes tidligere partner, Bushwhacker Luke, mandag eftermiddag.

Butch, hvis borgerlige navn var Bob Miller, blev i sidste uge indlagt på hospitalet med sygdom, men er nu gået bort, lyder det fra Luke.

“Sent i går aftes mistede jeg min ven, bror og partner gennem mere end 50 år, da Bob ‘Butch’ Miller gik bort,” lyder det i et opslag på Facebook fra Butchs tidligere partner.

“Mine tanker går ud til hans kone Helen, hans dejlige døtre Sharon og Kirsten og alle hans børnebørn.”

Han afslørede også, at de for nylig blev genforenet i Los Angeles i Wrestlemania, men han vidste ikke, at det ville blive sidste gang, han så ham.

“I sidste weekend i Los Angeles fløj Bob ind fra New Zealand for at slutte sig til mig til Wrestlemania-weekenden og de relaterede festligheder, og ingen af os vidste, at det ville være vores sidste dage sammen og hans sidste dage i livet,” skrev han.

“Hvis du læste min livshistorie, ville der stå, at jeg er enebarn, men det ville ikke være sandt. I livet havde jeg en bror, og han hed Bob Miller. Jeg elsker dig, Bob. Indtil jeg ser dig igen: WOOOOAHH YEEEEAAHH!”

The Bushwhackers, som de kaldte sig selv, blev en del af WWE Hall of Fame tilbage i 2015, og blev også optaget i Professional Wrestling Hall of Fame and Museum i 2020.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Bushwhacker Luke (@bushwhackerluke)

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024