WWE-legenden ‘Superstar’ Billy Graham holdes kunstigt i live

Foto: Bobby Bank/WireImage

WWE-legenden Billy Graham er i en ‘alvorlig’ tilstand, og ligger ifølge hans kone Valerie i respirator.

Billy Grahams kone har delt en opdatering på hans tilstand. Her fortæller hun, at lægerne ville slukke for hans respirator lørdag aften, men at hun nægtede.

“Jeg nægtede. Han er en fighter. Hans vilje er stærk, selvom hans krop ikke er det,” sagde hun.

I samme ombæring har hun også bedt om ‘bønner’ for sin mand. Den tidligere WWE-wrestler har på det seneste haft problemer med helbredet, og kæmper med flere sundhedsmæssige problemer.

Ifølge mediet People er der blevet oprettet en indsamling, der skal hjælpe Billy Grahams pårørende med at betale for hospitalsregningerne.

Foto: Privat/GoFundMe

I teksten til denne indsamling fremgår det, at den tidligere wrestler ‘har et utal af meget alvorlige helbredsproblemer’. Det angives, at der er tale om diabetes, hjertesvigt samt en større infektion i hans kranium og ører.

“Han står over for en lang periode med genoptræning, og hans forsikring vil kun betale en del af dette,” lyder det.

Det vil sandsynligvis kræve, at han indlægges i ‘to måneder på et plejecenter’, hvilket kan ske efter han er blevet stabiliseret. Det oplyses også, at den tidligere wrestler har tabt sig over 20 kg på tre uger.

Valerie arbejder stadig fuld tid, men deres økonomiske situation er blevet påvirket af hospitalsregningerne. Der er sat et mål på 25.000 dollars for indsamlingen, hvilket er godt på vej til at blive nået.

Billy, der er tidligere WWE World Heavyweight-mester, blev optaget i WWE Hall of Fame i 2004.

Han wrestlede under sit borgerlige navn i begyndelsen af sin karriere, inden han ændrede sit navn til Billy Graham. Det skete, da han fik sin debut i National Wrestling Alliance.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024