lucas stopper

Verdensmester og 23 år: Stjerner i chok over karrierestop

Atletikokt. 29 2023, 12:55
I en alder af blot 23 år har stjernen besluttet, at det er tid til at indstille karrieren.
Når man beslutter at indstille sin karriere som sportsmand i en alder af 23 år, vækker det opsigt. Når man ovenikøbet er verdensmester, så tiltrækker det sig endnu mere opmærksomhed.
Derfor er det også kommet som et stort chok, at norske Lucas Braathen har indstillet sin karriere. Han er en af de mest succesfulde skisportsudøvere i verden, men alligevel er det slut.
Det er dog ikke uden grund, at han har truffet denne beslutning. Derimod skyldes det uoverensstemmelser med det norske skiforbund.
Nyheden har naturligvis spredt sig som en steppebrand i skisportsverdenen. Dette har medført, at flere af sportens helt store stjerner har reageret på nyheden. Det gælder blandt andet for alpinstjernen Mikaela Shiffrin.
"Det var noget af en overraskelse for os alle sammen. Jeg har virkelig elsket at se ham stå på ski. Det er en hård nyhed at få, men jeg ønsker ham held og lykke i sit næste kapitel," siger hun til TV2 Norge.
Hun er ikke ene om at have reageret på den overraskende nyhed. Det har schweizeren Marco Odermatt også gjort. Han har endda forklaret, at han oprindeligt troede, at der blot var tale om en joke.
"Jeg fik et billede af nyheden i en gruppechat. Jeg troede først, at det var en joke. Jeg troede det var fotoshoppet, men så så jeg nyhedsartiklerne," siger han.
Tyske Felix Neureuther har ikke blot reageret på nyheden. Han er faktisk også kommet med en potentiel løsning på problemet. På Instagram skriver han nemlig, at han vil gifte sig med Braathen, så han kan konkurrere for Tyskland.
Mest læste