loeber ramaskrig

Video af 100-meter løber går viralt: Har skabt ramaskrig

Atletikaug. 03 2023, 12:30
En video af en løber har skabe ramaskrig verden over, og har fået mange til at spekulere i korruption.
Somalia deltager ved atletikstævnet FISU World University Games i Kina. Det er der ikke noget usædvanligt i. Én ting har dog medført, at det nu går verden rundt.
Det skyldes, at Nasra Abukar Ali deltog i et sprintløb på 100 meter mandag. Her gjorde hun det ikke specielt godt, hvilket har skabt ramaskrig i hele verden.
I en video på det sociale medie A, som tidligere har været kendt som Twitter, kan man tydeligt se, at hun slet ikke kan følge med sine konkurrenter.
Da hun krydsede målstregen, var hun intet mindre end 10 sekunder efter den brasilianske vinder af løbet.
Det medførte, at den somaliske kommentator Elham Garaad rettede kritik mod den somaliske regering. Ikke nok med det, så valgte kommentatoren også at anklage dem for korruption.
Ifølge B.T. skulle den somaliske løber nemlig være niece til formanden for det somaliske atletikforbund.
Og nu har det fået konsekvenser for Khadijo Aden Dahir, der er formand for det somaliske atletikforbund, at Nasra Abukar Ali gennemførte sit løb meget langsomt. Det skriver medier som NBC News og CNN.
Ministeriet for unge og sport i Somalia skriver i en pressemeddelelse, at man har identificeret Nasra Abukar Ali. Faktisk har det vist sig, at hun hverken er løber eller sportsudøver.
Det har resulteret i, at Khadijo Aden Dahir er blevet suspenderet. Det sker på baggrund af anklager for 'magtmisbrug, nepotisme og bagvaskelse af nationens navn'.
Mest læste