Bo Spellerberg ny cheftræner i København Håndbold

Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

Den tidligere håndboldspiller Bo Spellerberg har landet et nyt job som cheftræner i København Håndbold.

I en alder af 44 år har Bo Spellerberg for første gang landet et job som cheftræner i en dansk ligaklub. Ifølge TV 2 Sport tiltræder han rollen som cheftræner i København Håndbold på mandag.

Mediet skriver, at flere kilder har informeret dem om, at den tidligere håndboldspiller skal overtage rollen som cheftræner i København Håndbold. Det skyldes naturligvis, at posten er blevet ledig, efter Rasmus Overbys fyring torsdag.

Det betyder også, at de skal se sig om efter en ny træner i 1. divisionsklubben HØJ, hvor Bo Spellerberg er spillende assistenttræner. Det har han været i de seneste sæsoner, men nu er det slut, da han overgår til at være cheftræner.

TV 2 Sport skriver, at de har forsøgt at få en kommentar fra både Bo Spellerberg, København Håndbold eller HØJ. Ingen af dem har dog ønsket at kommentere på sagen.

Det er ikke første gang, at Bo Spellerberg kommer til at være cheftræner. Det var han også i perioden fra 2018 til 2020, hvor han var spillende cheftræner i schweiziske St. Gallen. Derefter vendte han hjem til dansk håndbold, hvor han blev en del af 1. divisionsklubben HØJ som spillende assistent.

Han har selv en karriere som håndboldspiller bag sig, og nåede blandt andet at spille 245 landskampe mellem 2000 og 2015. Derfor er han i skrivende stund på en 6.-plads over spillere med flest landskampe for Danmark.

I mange år var han også en af de helt store profiler hos KIF Kolding. Her havde han stor succes som spiller, og var med til at vinde seks danske mesterskaber.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024