Boris Becker ny træner for Holger Rune efter fængselsstraf

Foto: Holger Rune og Boris Becker / Instagram

Holger Rune får hjælp af den tidligere tennisspiller Boris Becker, mens han forbereder sig til Stockholm Open.

Det har været svært at overhøre, at tingene ikke er gået specielt godt for Holger Rune på det seneste. Han har haft meget svært ved at finde sit tidligere høje niveau, hvilket har resulteret i en mental kamp.

Og nu ser det ud til, at han har besluttet sig for at prøve noget nyt. Han har valgt at hente en af tennissportens helt store legender ind som træner. Dog har det kun været for en stund.

I denne uge har Runes sædvanlige træner, Lars Christensen, ikke været i Monaco. Derimod har han været hjemme i Danmark, og Rune har derfor haft brug for hjælp fra en anden træner.

I denne forbindelse endte valgte med at falde på ingen ringere end Boris Becker. Han har ganske vist et kontroversielt ry, men det ændrer ikke på, at han var en rigtig dygtig tennisspiller.

I sin aktive karriere formåede han at spille sig til hele seks Grand Slam-titler. Ikke nok med det, så gjorde han sig allerede bemærket som 17-årig, hvor han vandt Wimbledon.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Holger Vitus Nødskov Rune (@holgerrune)

Rune har selv afsløret, at han har haft besøg af Becker på træningsbanen. Det har han gjort med et opslag lørdag aften på Instagram, hvor han skrev følgende: ‘Fantastisk træningsuge i Monaco’.

Kigger man på billedet, ser man hurtigt, at der er noget anderledes det. Rune står sammen med det meste af sit hold, mens han ved sin side også har den tyske tennislegende.

Og Runes mor og manager, Aneke Rune, har bekræftet, at Becker ikke blot kiggede forbi. Derimod har han i denne uge hjulpet Rune, fordi hans sædvanlige træner har opholdt sig i Danmark.

“Han (Boris Becker, red.) hjalp Holger denne uge, fordi Lars (Holgers træner, red.) var i Danmark,” skriver hun i en sms til Ekstra Bladet.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024