Chokerende nederlag til nummer 172: ‘Jeg ved ikke om folk kan lide at spise grus’

Foto: Julian Finney/Getty Images

Daniil Medvedev tabte i første runde ved French Open, hvor han blev sendt ud af verdens nummer 172, Thiago Seyboth Wild.

Russiske Daniil Medvedev er ikke bange for at give udtryk for sin holdning til grus. Det beviste han igen, da han blev slået ud af French Open af verdens nummer 172, Thiago Seyboth Wild.

Det var et stort chok, at den russiske stjerne blev sendt ud af turneringen i første runde. Det var dog en kendsgerning, da kampen endte med cifrene 7-6 (5), 6-7 (6), 2-6, 6-3, 6-4 i Seyboth Wilds favør.

Medvedev har tidligere udtalt sig om, at grus bestemt ikke er hans foretrukne underlag. Alligevel har det virket til, at han har fundet sig bedre til rette på underlaget i år.

Det markerede han i Rome Masters, hvor han fandt sin første Masters 1000-titel på grus.

Succesen formåede han dog ikke at genskabe på Roland Garros, hvilket mange ellers havde ventet.

“Jeg ved ikke, om folk kan lide at spise grus, og at have grus i deres tasker, sko og sokker. Hvide sokker kan man smide i skraldespanden efter en grussæson. Måske er der nogen, der kan lide det. Jeg kan ikke,” sagde han efter nederlaget ifølge Express Sport.

Efter hans sejr i Rome Masters, var det på tale, at Medvedev kunne være en seriøs kandidat til at vinde French Open.

Men på Roland Garros-anlægget leverede han en præstation, der mindede meget om hans tidligere nederlag på grus.

Efter at være blevet sendt ud af French Open, vil den russiske stjerne nu rette fokus mod græssæonen.

Denne del af sæsonen tager han hul på ved Rosmalen Grass Court Championships i midten af juni.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024