Wout van Aert har ikke før været kaptajn i en Grand Tour, men det skal han være næste år. Jumbo-Visma-rytter Wout van Aert har ikke før kørt klassement i en Grand Tour. Det kan han dog komme til for første gang i sin karriere næste år.
Den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport skriver, at det allerede er blevet aftalt internt på holdet. Ifølge avisen kommer han til at køre Giro d'Italia som kaptajn for første gang.
Dog er der en risiko for, at han ender med at få stor konkurrence om den samlede sejr i næste år Giro d'Italia. Det skyldes primært, at det har været på tale, at Tadej Pogacar også gør sig overvejelser om at køre det italienske løb.
Omvendt har Van Aert flere gange imponeret i Tour de France med fantastiske præstationer. Derfor kan det bestemt heller ikke udelukkes, at han vil kunne køre med om den samlede sejr næste år.
Netop derfor har Jumbo-Visma besluttet, at han skal have lov til at teste sine grænser.
"Van Aert fortalte os i et interview før Tour of Piemonte (5. oktober), at han ønsker at køre Giroen næste år," skriver den italienske sportsavis.
"Præsentationen af Tour-ruten i sidste uge har fjernet enhver tilbageværende tvivl."
Ifølge La Gazzetta dello Sport er der ingen tvivl om, at Van Aert kommer til at stille til start ved Giro d'Italia næste år.
"Vi skal bare vente på den officielle meddelelse under holdpræsentationen i december. Holdet tror på Van Aert og tror, at han kan nå top-5," lyder det.
Der kommer naturligvis ikke en endelig bekræftelse på dette, før Jumbo-Visma har offentliggjort sit hold til Giro d'Italia.