‘Det er en kompliceret situation, Holger Rune har en meget dominerende forælder’

Foto: Antonietta Baldassarre/Insidefoto/LightRocket via Getty Images

Roger Federers tidligere træner Paul Annacone har delt sine tanker om Holger Runes nye samarbejde med Boris Becker.

Holger Rune kunne for nylig bekræfte, at han igen havde lavet udskiftninger på sit trænerhold. Denne gang er det den tyske legende Boris Becker, der er blevet tilføjet.

Aftalen er, at han skal være en del af holdet resten af året. Derefter vil man evaluere, om det giver mening at fortsætte deres samarbejde i den kommende sæson.

Og nu har Paul Annacone givet sin mening til kende om det nye samarbejde. Det sker i en snak med Prakash Amritraj på ‘Tennis Channel Live’. Her kalder han det for ‘a match made in heaven’.

“Hvad trænersituationen er for mig, er ikke altid, hvem træneren er. Det er den måde, spiller og træner arbejder sammen på, så man ved virkelig ikke hvordan samarbejdet vil gå. Det her burde være ‘a match made in heaven’ på grund af den måde, begge disse fyre gør tingene på,” sagde han.

Amerikaneren tilføjede dog hurtigt, at det er en ‘tricky situation’. Her pegede han på, at Holger Runes mor, Aneke Rune, spiller en vigtig rolle i hans karriere. Derfor er det også nødvendigt med et godt partnerskab med hende.

“Det er en vanskelig situation, ikke? Holger har en meget stærk forældrefigur inde i billedet. Hans mor har været der for ham, hun har været omkring og hjulpet ham med at udføre et fantastisk stykke arbejde,” sagde han, og fortsætter:

Patrick Mouratoglou er ikke med i billedet mere, så der er ikke en forenklet form for ligning til at vide, om det kommer til at virke eller ej. De er nødt til at arbejde sammen i et stykke tid.”

“De skal se, hvordan personlighederne matcher hinanden, se om der er en overensstemmelse i deres filosofi. Kan de arbejde sammen mod fælles mål og hver især gøre deres for at det lykkedes”.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024