Feliciano Lopez slutter rejsen i Barcelona og tangerer Roger Federers rekord

Foto: Pedro Salado/Quality Sport Images/Getty Images

Feliciano Lopez er færdig i Barcelona Open, men han nåede at tangere Roger Federers flotte rekord.

Spanske Feliciano Lopez har spillet sin sidste kamp i Barcelona Open, hvilket endte med et nederlag med cifrene 7-6, 6-7 og 6-0 til David Goffin i første rund.

Det var kamp nr. 43, som Lopez har spillet i Barcelona Open, men han kommer ikke til at spille flere, der han har meldt ud, at han trækker sig tilbage efter denne sæson. Det skriver TennisWorldUSA.

Desuden er det også den 22. gang, at han har deltaget i den store turnering i Barcelona, hvorfor han er blevet den blot tredje spiller til at have deltager 22 gange i en ATP-turnering, hvorfor han tangerer Jimmy Connors og Roger Federers rekord.

Connors nåede i løbet af sin karriere at spille 22 gange ved US Open, mens Federer nærede en større kærlighed til Wimbledon, hvorfor det var her, han nåede at optræde 22 gange.

Og nu kan Lopez bryste sig af at være den tredje spiller i historien, der er kommet med på den eksklusive liste. Han fik sin debut i Barcelona Open i 1998 i en alder af 16 år, og har kun misset turneringen én gang siden 2001.

Tilbage i 2001 deltog han i Wimbledon, hvor han sikrede sig nok point til at kravle ind i top-100 på verdensranglisten. Her formåede han at blive i hele 19 år, hvilket er et tydeligt bevis på, at han har haft et højt niveau i mange år.

Han har nået kvartfinalen to gange i Barcelona, og har spillet store kampe mod landsmænd som Juan Carlos Ferrer, Tommy Robredo, Rafael Nadal og David Ferrer.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024