Folk omkring hende lagde hurtigt mærke til, at noget havde forandret sig. Hun selv forstod det først senere. I dag taler hun åbent om det.
Tuva Hansen var blot 16 år gammel, da en hovedskade ændrede hendes liv. I en kamp for det norske U17-landshold gik det galt i en luftduel.
En modspiller ramte hende direkte i tindingen med hovedet. Hansen faldt bagover og landede på nakken.
Hun mistede bevidstheden og blev hurtigt kørt på hospitalet, hvor lægerne og hendes forældre frygtede et kraniebrud.
Heldigvis viste det sig, at der ikke var tale om kraniebrud, men en voldsom hjernerystelse.
Hun var væk fra fodbold i over tre måneder efterfølgende.
Den fysiske bedring kom, men noget andet blev ikke det samme.
I tiden efter begyndte hun at gentage sig selv, og forældrene blev alvorligt bekymrede.
– Jeg sagde det samme igen og igen, måske 30 gange. Mine forældre lod som om det var nyt, men de havde jo hørt det før, fortæller Hansen.
Minderne, der forsvandt
I dag som 27-årig landsholdsspiller og holdkammerat med danske Pernille Harder i Bayern München kæmper hun stadig med følgerne.
Store dele af hendes barndom er væk. Hun kan ikke huske scener fra sit eget liv, som andre omkring hende refererer til med lethed.
Når samtalerne blandt holdkammeraterne drejer sig om begivenheder fra de seneste år, opdager hun ofte, at hendes egen hukommelse er tom:
– Det føles, som om jeg ikke var der. Jeg har aldrig haft den bedste hukommelse, men efter ulykken blev det markant værre.
Ifølge NRK har hun også svært ved at huske ting, hun har lært på studiet.
Tuva Hansen har læst ergoterapi, men forklarer, at hun skal ud og arbejde med faget, før noget af det klæber fast.
– Jeg lever her og nu, og det er godt nok for mig. Jeg tænker, at det er positivt ikke at dvæle ved fortiden, siger hun.
En ændret tilgang og et advarselssignal
Efter ulykken var hun i lang tid utryg i nærkampe. Det tog hende to år at turde gå helhjertet ind i dueller igen.
I dag er hun fast inventar i forsvaret på det norske kvindelandshold, men hun ved, at hun ikke må blive ramt på samme måde igen.
Risikoen for varige mén er reel, og forskningen viser, at tidligere professionelle fodboldspillere har forhøjet risiko for demens.
Samtidig laver hun daglige øvelser for at styrke både kort- og langtidshukommelsen, men hun har affundet sig med, at hukommelsen aldrig bliver, som den var.
– Jeg tror ulykken ændrede mig som person. Jeg tager ikke alting så højtideligt længere, og det tror jeg faktisk er sundt, siger hun.
Landstræner Gemma Grainger, som ikke kendte til Hansens hukommelsesproblemer, er dybt imponeret:
– Hun er supersej. Det kræver styrke at vende tilbage på det niveau, siger Grainger.
Hansen vælger at fokusere på det, hun kan kontrollere.
Fortiden er for mange noget at læne sig op ad, men for hende er den et tåget billede.
I stedet ser hun fremad, og hun understreger, at det er godt nok til hende.