Følelsesladet Novak Djokovic hylder ofrene for skoleskyderi

Foto: Alessandro Sabattini/Getty Images

Novak Djokovic tog sig tid til at hylde ofrene fra det skoleskyderi, der tidligere på måneden fandt sted i Serbien.

Efter sin første sejr i Italien Open, tog den serbiske tennisspiller sig tid til at hylde ofrene for det nylige skoleskyderi i Beograd.

Den 3. maj mistede otte børn og en sikkerhedsvagt livet, da en 13-årig dreng gik amok med et skydevåben på Vladislav Ribnikar Elementary School i Beograd. Her formåede han også at såre otte andre med skud.

Fredag spillede Djokovic sin første kamp i Rom, hvor han vandt over Tomas Etcheverry med cifrene, 7-6 (5), 6-2. Efter denne kamp sendte han sine kondolencer til alle, der har været påvirket af tragedien.

“Jeg vil gerne fortælle alle, at jeg er ked af, at jeg ikke før nu har haft mulighed for at tale til offentligheden om massakren på Vladislav Ribnikar Elementary School,” sagde han med tårer i øjnene.

“Mine oprigtige kondolencer til alle de afdøde børns familier. Som far kan jeg kun forestille mig, hvordan de har det. Jeg ønsker dem styrke og kærlighed. Jeg håber, de kommer sig over det her.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Sport Klub (@sport.klub)

Den serbiske tennisspiller skrev også en besked på kameraet efter sin sejr. Det er noget, der har været udbredt i tennis i årevis. Også her besluttede han at hylde ofrene for det forfærdelige skoleskyderi.

“Sankt Basil af Ostrog, bed til Gud for os,” skrev han.

“Grundskolen ‘Ribnikar, mine dybeste kondolencer til alle, der er berørt at tragedien.”

Djokovic har haft en pause forud for Rome Masters. Den serbiske stjerne blev overraskende slået af Dusan Lajovic i kvartfinalen i Banja Luka.

Her kæmpede han med en skade, der gjorde, at han ikke kunne spille optimalt. Af denne grund besluttede han sig for at droppe Madrid Masters.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024