Red Bull-boss Christian Horner har givet et sjovt indblik i hans yngre år. Dengang var han endnu ikke blevet holdchef i Formel 1. Christian Horner har oplevet lidt af hvert i sit liv. Blandt andet har han prøvet at blive droppet af sin kæreste, fordi han brugte sin første store lønseddel på en bil.
I dag er Horner en af de mest succesfulde teamchefer i Formel 1, da han har vundet seks konstruktørmesterskaber med Red Bull. Det har dog ikke været en nem vej til toppen for Horner.
Han besluttede sig for at rykke over til holdledelse, da han stoppede sin egen karriere som racerkører hos Arden International. Det viste sig hurtigt at være en succes, hvilket resulterede i en check på omtrent 515.000 kroner, som hurtigt blev brugt på en Porsche.
Beslutningen om at gøre dette, faldt dog ikke i god jord hos hans daværende kæreste eller svigermor. Det afslører han selv i podcasten 'Eff Won with DRS'.
"Jeg havde en kæreste på det tidspunkt, og jeg kan huske, at hendes mor sagde: 'Du skal overveje at finde sammen med en anden. Du har brug for en fyr med et ordentligt job, der vil være i stand til at få et realkreditlån til at købe et hus'," siger han.
"Den første lønseddel, jeg nogensinde fik, brugte jeg på en Porsche. Jeg havde ikke vist noget ansvar på det daværende tidspunkt. Jeg tænkte: 'Ved du hvad? Hvis alt går galt, så har jeg i det mindste givet det en chance'."
"Jeg fik 60.000 pund fra en aftale, da jeg stoppede med at køre. Det første jeg gjorde, var at købe en bil. Og det var det. Kæresten dumpede mig. Eller hendes mor sagde, at hun skulle dumpe mig."