lando norris

Lando Norris viser sin sande kulør efter at have tabt F1-titlen til Max Verstappen

Formel 1nov. 24 , 17:45

Max Verstappen sikrede sin fjerde Formel 1-kørertitel i Las Vegas og Lando Norris var hurtig til at viser sin sande kulør.

Lando Norris har anerkendt Max Verstappens fremragende sæson, selvom det var en skuffelse at miste chancen for mesterskabstitlen til hollænderen ved Las Vegas Grand Prix.

Norris skulle have sluttet foran Verstappen for at holde liv i sine spinkle mesterskabschancer, men Verstappens femteplads, lige foran Norris, afgjorde mesterskabet flere løb før sæsonafslutningen.

Efter det afgørende løb i Brasilien, hvor Verstappen gik fra en startplacering som nummer 17 til sejr, mens Norris faldt fra pole position til en sjetteplads, erkendte briten, at Verstappens triumf var uundgåelig.

Efter løbet var Norris storsindet i nederlaget og var hurtigt henne hos Max Verstappen og lykønske ham med et kram.

"Jeg vil starte med at sige tillykke til Max, selvom det gør lidt ondt. At sige tillykke til ham gør ikke ondt, men det gør, at mesterskabet nu er helt afgjort.", sagde Norris efter løbet.

"Man har altid et lille håb, men han har kørt en utrolig sæson. Når han havde den hurtigste bil, dominerede han, og når han ikke havde, var han stadig der – altid lige i hælene på mig."

"Han gjorde mit liv svært og vi gjorde hans svært til tider, det er jeg sikker på, men han kørte en bedre sæson, så et stort tillykke til ham."

Norris reflekterede over sin første sæson som reel mesterskabskandidat med en følelse af stolthed, selvom han ikke vandt titlen. Den 25-årige sagde

"Jeg er stolt af, hvor rolig og fokuseret jeg har været.", sagde briten.

"Der er klart mere pres, flere øjne på én, flere nerver og større krav til at levere – sørge for, at jeg ikke fejler i kvalifikationen, laver fejl i løbet eller bliver kørt af banen."

"Siden Zandvoort føler jeg, at jeg har leveret tæt på et perfekt stykke arbejde. Der er altid ting, jeg kunne have gjort bedre og stadig skal forbedre, men jeg synes, jeg har gjort det rigtig godt, især i sæsonens anden halvdel."

"I første halvdel var vi pludselig: 'Wow, vi kæmper med de store drenge,' og jeg tror ikke, at vi som team var mentalt klar til den udfordring. Så meget som jeg gerne ville tro det, var vi ikke klar, og det betalte vi lidt prisen for."

"Men jeg kæmpede mod Max – ingen andre. Vi startede sæsonen som det langsomste af de fire topteams, men vi slutter som det mest stabile og sandsynligvis det bedste team. Jeg er mere stolt end noget andet – og jeg fortryder intet."

Mest læste

Mest læste