romain grosjean

Tidligere Haas-kører Romain Grosjean taler ud om sin frygtelige F1-ulykke

Formel 1dec. 01 , 11:04

Romain Grosjean er ikke i tvivl om, at hans børn reddede hans liv.

Fire år efter det forfærdelige Formel 1-ulykke i Bahrain, der næsten kostede Romain Grosjean livet, ser den tidligere Haas-kører tilbage med både taknemmelighed og refleksion.

Ulykken der splittede hans bil i to og omsluttede ham i flammer, står stadig klart i hans hukommelse. For Grosjean er hans ar på hænderne en daglig påmindelse om, hvor heldig han er at være i live.

"Når tingene ikke går min vej, kigger jeg på min hånd og tænker. Det kunne have været værre. Jeg kunne ikke have været her'," fortæller Grosjean, der nu bor i Miami med sin familie

Under ulykken nåede han et punkt, hvor håbet næsten svandt. Fanget i cockpittet og med hænder, der brændte, overvejede han det værste. Men tanken om sine tre børn gav ham styrken til at kæmpe sig fri.

Romain Grosjean forbrændte hånd
Romain Grosjean forbrændte hånd

"Jeg tænkte på mine børn og indså, at de ikke kunne vokse op uden deres far. Det gav mig den ekstra styrke til at bryde hovedstøtten og komme fri," siger Grosjean til ESPN.

Efter ulykken har Grosjean ændret syn på livet. Han værdsætter nu de små øjeblikke og minder sig selv om, hvor skrøbeligt livet kan være.

Alligevel er han ikke klar til at opgive motorsporten. Selvom ulykken afsluttede hans Formel 1-karriere, fortsætter han med at konkurrere i IndyCar og har ingen planer om at gå på pension lige foreløbigt.

"Jeg vil ikke stoppe med at gøre ting, bare fordi de er farlige. Hvis man ikke tager chancer, hvad er så meningen med livet?" siger han.

For mange moderne Formel 1-fans, der har opdaget sporten gennem Netflix-serien Drive to Survive, er Grosjean blevet kendt som "manden, der gik gennem flammerne."

Hans overlevelse har desuden sat fokus på sportens sikkerhed, især betydningen af halo-hovedbeskyttelsen, som var afgørende for at han overlevede.

Resterne af Grosjeans Haas-racer er nu udstillet på en F1-udstilling i London som en påmindelse om både sportens farer og de fremskridt, der er gjort inden for sikkerhed. Men Grosjean har ingen planer om at se bilen igen.

"Jeg synes, det er vigtigt at vise folk, at Formel 1 er en sport, der sætter liv på spil," siger han.

Selvom Mercedes-teamchef Toto Wolff tidligere tilbød Grosjean en afsluttende test i en Formel 1-bil, er det endnu ikke blevet til noget.

Men det står stadig på listen, forsikrer Grosjean, der med sin travle hverdag ikke har fundet tid.

"De har ikke glemt det og det er meget rart at se," afslutter han.

Mest læste

Mest læste