Helmut Marko har bekræftet sine planer for fremtiden, efter en række rygter om netop dette. Helmut Marko har i mange år været en vigtig figur for Red Bull. Her har han især spillet en stor rolle i at hente dygtige kørere til holdet.
Han har fungeret som rådgiver for både
Red Bull Racing og AlphaTauri siden starten i 2005, og det kommer ikke til at ændre sig i 2024.
Derimod har han bekræftet, at han fortsætter i denne rolle.
Selvom han er blevet 80 år, er han endnu ikke klar til at stoppe. Der har dog været rygter om, at 2023 ville være hans sidste sæson, men disse rygter har han nu gjort til skamme.
For nylig har han udtalt, at han ser frem til at fortsætte i 2024. Her har han samtidig sagt, at han forventer at være med til alle 24 løb i den kommende sæson.
"Min fremtid er blevet afklaret i positiv forstand," sagde han til OE24.
"Alt vil forløbe som planlagt. Hvad hvis jeg tager med til alle 24 løb? Ja, og det vil ikke være stressende for mig."
”Hvis jeg sagde til mig selv, at det her er en skør tidsplan, ville det være svært. Virkeligheden er, at jeg fortæller mig selv, at Australien er smukt, og at jeg ikke kan vente med at være i Melbourne."
"Jeg vil fortsætte mit arbejde for
Red Bull Racing fra kl. 11 fredag morgen til søndag aften. Jeg kan ikke vente."
Man kommer dog ikke udenom det faktum, at han ikke bliver yngre. Derfor står det også klart, at der kommer én dag, hvor han er nødt til at trække stikket.