Tweet not found
The embedded tweet could not be found…
Lewis Hamilton deltog i FIA-prisuddelingen i Baku, hvor han fik et trofæ overrakt. Han tog det dog ikke med sig hjem.
Lewis Hamilton deltog i den officielle FIA-prisuddeling, hvor en række priser for 2023-sæsonen blev overrakt. Den britiske kører var også på scenen for at tage imod et trofæ, men han tog det ikke med hjem fra Baku.
Det var ellers et trofæ, som han ikke tidligere har fået i sin karriere. Trofæet fik han nemlig for at slutte som nummer tre i den samlede stilling i Formel 1. Det er den første sæson i hans lange karriere, hvor han har indtaget denne placering.
Naturligvis ville han have foretrukket at have fået trofæet for 1.-pladsen. Endnu engang måtte han dog se til, mens Max Verstappen gik på scenen for at blive hyldet som verdensmester. Desuden blev der også delt priser ud til andre FIA-vindere, herunder Formel E og World Rally Championship.
Ceremonien blev afholdt kun få dage efter, at FIA besluttede at lukke for deres undersøgelse af Mercedes-boss Toto Wolff og hans kone, F1 Academy-direktør Susie Wolff. Undersøgelsen blev åbnet, da et medie havde hævdet, at de havde delt fortrolige oplysninger med hinanden.
Dette fik de ni andre hold til at udsende en meddelelse, hvori de slog fast, at de ikke havde indgivet en klage over Susie Wolff. Desuden er det kommet frem, at Mercedes har valgt at tage retslige skridt mod FIA.
Hamilton brugte sin taletid på scenen til at lange ud efter FIA, da han kaldte deres opførsel for 'skuffende' og 'uacceptabel'. Og efter ceremonien, besluttede han sig for at give sit trofæ til en heldig fan. Det var åbenbart ikke et trofæ, han ville have hjem på trofæhylden.
The embedded tweet could not be found…